Privatlivspolitik Cookiepolitik

Regler og retningslinjer


Sikkerhed først

Vi anbefaler, at du følger de almindelige baderåd for vinterbadning og altid mærker efter, om du er klar til det kolde vand.

  • Bad gerne sammen med andre – det øger sikkerheden.
  • Sørg for at have spist og drukket normalt i løbet af dagen.
  • Tjek gerne badevandskvaliteten, især efter kraftig regn og blæst, på www.badevand.dk.
  • Bad og svøm altid inden for de afmærkede områder.
  • Udspring i havnen er ikke tilladt.
  • Vær opmærksom på, at både gulve, trædækket og trapper kan være glatte

! Vi gør opmærksom på at der hænger en hjerterstarter ved indgangsdøren til Havmågen, som ligger lige ved siden af Isfuglen


Når du ankommer til Isfuglen

Det er vigtigt at Isfuglen er et rart sted at være opholde sig. Derfor er der også nogle regler og retningslinjer for brug af huset

  • Vi hilser på hinanden og bidrager til den gode stemning.
  • Husk at aktivere dit medlemsarmbånd ved hvert besøg og bær det under hele opholdet. Adgangen er personlig, så vi lukker ikke andre med ind på vores medlemskab.
  • Sko bliver udenfor, og både Isfuglen og de udendørs opholdsarealer er røgfrie.
  • Vi rydder op efter os selv og tager affald med til havnens affaldsø. Er skraldeposen fuld, må du meget gerne tage den med på vejen.
  • Mad og drikke må gerne nydes i opholdsrummet. Alkohol hører som udgangspunkt kun til ved særlige arrangementer i foreningen.

Omklædning og hensyn

Vi har fælles omklædning og tager derfor ekstra hensyn til hinanden.

  • Tøj og personlige ejendele opbevares i omklædningsrummet.
  • Vi respekterer hinandens grænser og privatliv.
  • Brug et håndklæde omkring kroppen, når du er nøgen og bevæger dig mellem omklædning, sauna og badeområde.
  • Vi fotograferer ikke andre medlemmer eller i omklædnings- og badeområdet.
  • Der er opbevaringsbokse til tøj, telefon, nøgler mv. Medbring selv en lille hængelås. Boksen skal tømmes og efterlades ulåst, når du går hjem.

Saunaen

En god saunaoplevelse kræver, at vi alle hjælper med at holde saunaen ren og tør.

  • Skyl dig eller tag en tur i havet, inden du går i sauna.
  • Tør dig grundigt, inden du går ind i huset og saunaen.
  • Sid på et stort håndklæde og sørg også for at have håndklæde under fødderne, så sved ikke kommer på bænkene.
  • Tag håndklædet med dig, når du forlader saunaen.
  • Hjælp med at holde gulvene tørre – våde gulve bliver hurtigt glatte.

Der må kun hældes ferskvand på saunaovnen – aldrig saltvand.

Ved almindelig gus bruges maksimalt to skefulde varmt vand ad gangen. Stenene skal være tilstrækkeligt varme og syde, når vandet rammer dem.

Duftgus med æteriske olier overlades til vores gusmestre. De sørger for korrekt dosering og produkter, der er egnede til formålet. Planlagte gusarrangementer annonceres via foreningens kanaler.

Badeområde og udendørs faciliteter

  • Vi bader inden for de gule bøjer og øvrige afmærkninger.
  • Ved den udendørs bruser bruger vi ikke sæbe eller shampoo.
  • Gå forsigtigt på badebro, trapper og trædæk – særligt i vådt og koldt vejr.

Da Isfuglen ligger på Brøndby Havns område, følger vi også havnens gældende ordensregler. Se evt. de ophængte skilte på området

I sommerperioden ønsker Brøndby Havn ikke nøgenbadning. Vi skal derfor alle bære badetøj fra den 15. april til 15. oktober.

Gæster og børn

Gæster kan komme med ved særlige åbent hus-arrangementer arrangeret af bestyrelsen. Som medlem har du ansvaret for din gæst og for, at gæsten kender og følger vores regler.

Børn er velkomne på de særlige tidspunkter, hvor foreningen åbner for dette. Forældre har hele tiden det fulde ansvar for barnet og skal selv føre opsyn.

Aktuelle tidspunkter fremgår af foreningens kalender og øvrige information.


Glemte ting og sager

Glemte håndklæder, tøj, sko og drikkedunke lægges i glemmekassen ved varmepumperne på østsiden af Isfuglen. Kassen tømmes løbende, og ting der ikke bliver hentet, kan blive bortgivet eller kasseret.

Glemte værdigenstande opbevares i en begrænset periode og kan blive annonceret via foreningens hjemmeside eller Facebook.


Parkering

Der er et begrænset antal parkeringspladser på havnen. Følg altid Brøndby Havns regler og skiltning og undgå parkering på havnens veje